Kano Cup |
|
|
Kano Cup er en af de mest prestigefyldte judoturneringer i verden, og den afholdes naturligvis i Japan. Det er i den forbindelse helt unødvendigt at fortælle, at grundlæggeren af Judo, Dr. Jigoro Kano, har lagt navn hertil. I Politiets judoklub, har vi en pendant til denne Kano Cup. Den er grundlagt af Carsten Jensen, og navnet "Kano Cup" dækker her, over mere end det at ære Dr. Jigoro Kano, det handler nemlig også om at sejle Kano!! Det forløber sig ofte således at samtlige deltagere til turen, mødes fredag eftermiddag, for derefter at drage mod fjerne horisonter (f.eks. Suse Åen, Gudenåen eller mindre elve i det svenske). Efter utallige timers rumlen i larmende transportvogne, når man frem til udgangspunktet for den forestående weekends prøvelser. Efter en kort briefing om hvem man har som makker på resten af turen, går det af sted med kano, og med konkurrencer af den værste skuffe. Det er hårde og udmarvende ting man bliver udsat for, og det er mere reglen end undtagelsen, at dommerne er utilregnelige, uretfærdige og korrupte. Kan man affinde sig med ovenstående, er det i øvrigt en rigtig hyggelig tur, med kammeratskab, masser af natur, og hvor der også er plads til en lille "ølpause" på vandet, og tilhørende sol på maven... Kano Cup blev i 2006 afholdt for 13 gang i perioden 11-12 august. Milan Hansen og Stig Nommesen, stod for arrangementet.
|
|
Dette Websted blev sidst opdateret 14. January 2007